Henover vinteret glemmer jeg altid lidt det med haven... Så er der andre ting, der bliver vigtige og interessante... Men nu hvor solen og de lange milde aftener endeligt er her, så er jeg pludseligt igen helt i trit med, hvorfor det nu var, jeg var så vild med haven....
Haven er sådan et sted hvor hele familien kan være sammen. Vi gør hver vores. Ungerne cykler, gynger, leger i legehuset, kører i den eldrevne bil, leger i sandkassen, vander køkkenhaven og hopper på trampolin.
Jeg luger bedene, flytter rundt på stauderne, ordner i drivhuset og min mand ordner brænde og træ, slår græsset, klipper hækken, reparerer det forefaldende OG tænder grillen...
Og samtidigt med at vi er sammen i haven, så får vi sol, frisk luft og kulør oveni hatten...
Æbletræet er afblomstret nu, men stauderne og køkkenhaven står på spring for at overtage pladsen...
Solsorten på billedet har givet os et kuld unger i haven. Som hvert år udklækket i reden øverst i brændeskuret. Nu er ungerne så store at de er hoppet af reden, og gemmer sig i buskadset, hvor solsortemoderen troligt fodrer dem, og skræpper højt, hvis vi kommer for tæt på...
De næste der snart må flytte hjemmefra er blåmejseungerne i mejsekassen på terassen, vi venter i spænding på at se dem dukke frem af kassen...
Haveglæde er det....!
